Sydindien Kovalam

Portræt af Nandhu 🦋 panchakarma terapeut

 

Nandnu er en af de mennesker, man møder på sin rejse, som gør indtryk med sin energi og nærvær.Han arbejeder som panchakarma-terapeut hos Dr. Unni i Kovalam i Sydindien

Her fortæller han om at være panchakarma terapeut og Ayurveda.



Nandhu udtaler sig:"At være ayurvedisk terapeut er mit yndlingsjob. At være ayurvedisk terapeut handler ikke kun om at behandle patienten, men også om at tage sig godt af dem."

Nandhu fortæller, at Ayurveda gennem flere generationer har været en naturlig del af hverdagen og livsstilen i hans familie. Tidligere var det helt almindeligt, at man, når man kom hjem fra arbejde, smurte kroppen ind i olie og tog et bad. Oliebadet, som er beskrevet i Ayurveda, virker både rensende og opkvikkende og var tidligere udbredt i Kerala.
 
I dag har en mere travl og hektisk livsstil ændret billedet. De yngre generationer lever anderledes, og Ayurveda fylder mindre i dagligdagen og færre unge vælger ikke at gå panchakarma-vejen, fordi arbejdet er krævende, og arbejdsvilkårene opleves som mindre attraktive – også selvom interessen for at uddanne sig til Ayurvedisk læge er stigende.

Nandhu har selv studeret Ayurvediske behandlingsmetoder og massage. Han har arbejdet i fire år hos Dr. Unni som panchakarma-terapeut og har en diplomuddannelse i Ayurveda og panchakarma nursing.
 
Han understreger, at Ayurvediske behandlinger er unikke fra person til person. Der er tale om en traditionel behandlingsform, hvor hele arbejdet bygger på Ayurvedisk livstil og sundheds videnskab, behandlingerne, den kliniske erfaring og en dyb forståelse af kroppen. Samtidig peger han på en række strukturelle udfordringer på området:
  • Jobmulighederne inden for Ayurveda er begrænsede i Indien
  • Behandlingerne er både fysisk og fagligt krævende
  • Lønnen for panchakarma-terapeuter er generelt lav
  • Resultaterne kommer gradvist og kræver tid og tålmodighed

Urter & Ayurveda

I ayurveda og særligt hos Dr. Unni bruger man meget urter.

Tulsi høre til en af de særlige urter. Tulsi hellig basilikum – er en plante, der anvendes bredt som i ghee, te, salver og urtemedicin.
Den støtter kroppen i at håndtere stress, styrker immunforsvaret og skaber balance. Den virker beroligende på nervesystemet, hjælper med søvn og giver klarhed i sindet.

Tulsi vokser mange steder og er let tilgængelig.

Tulsi er hellig i hinduismen. Man siger, at gudinden Lakshmi inkarnerede som Tulsi-planten. Derfor plukker man ikke bladene før solopgang og efter solnedgang.

Panchakarma Terapuet

En panchakarma-terapeutcertificering er en uddannelse inden for Ayurveda, hvor man lærer at udføre dybderensende og genopbyggende behandlinger for kroppen.

Panchakarma betyder “fem handlinger” og refererer til en række klassiske udrensningsmetoder, som har til formål at fjerne affaldsstoffer (ama), genoprette balance i kroppen og styrke fordøjelse, nervesystem og vitalitet.

Som panchakarma-terapeut bliver man uddannet i:

At udføre Ayurvediske oliemassager og behandlinger
At arbejde med medicinske olier og urter
At støtte kroppens udrensningsprocesser på en skånsom måde
At aflæse kroppens signaler og tilpasse behandlinger individuelt

Uddannelsen indeholder ofte også viden om anatomi, doshaer (Vata, Pitta og Kapha), kost, livsstil og pleje før, under og efter et panchakarma-forløb.

En diplomuddannelse i panchakarma nursing betyder, at terapeuten er trænet i både behandlingerne og i at tage hånd om klienten under hele forløbet – med omsorg, opmærksomhed og forståelse for kroppens processer.

Panchakarma regnes i Ayurveda som en af de dybeste terapeutiske processer til at genskabe balance mellem Luft-element (Vata), Ild-element (Pitta) og Jord-element (Kapha).

 

 Min varmeste anbefaling af Nandhu
– panchakarma-terapeut hos Dr. Unni i Kovalam.

Hans livsglæde og omsorg mærkes med det samme – en varm, kærlig og tryg og skøn energi.

Han er nærværende og opmærksom, så du føler dig set og mødt.

Omsorgsgivend, hensynsfuld og empatisk i sin måde at arbejde på – med en blidhed og betænksomhed, der mærkes i hvert greb.

Samtidig er han støttende og ikke bange for at tage fat, når det kræver det. 

Camilla Hey

 

Nandhu’s tatovering symboliserer, at TID er noget af det mest værdifulde, vi har og hans drøm om at opleve verden

Ønsker Nadhu alt det bedste i fremtiden.