.
Åndedræt workshop & Lydmeditation
Ro i nervesystemet – åbent for alle
Opnår indre ro med åndedrætsøvelser og lydmeditation
Vi bygger stille og roligt op fra gang til gang, så du trygt kan komme i kontakt med kroppen og åndedrættet
– og gradvist finde ro i lydmeditation i lidt længere tid ad gangen.
Forkæl dig selv med en pause
Giv dig selv tid til at trække vejret dybt og frit. Lad lydmeditationen fylde dig med energi og oplev en naturlig genopladning for krop og sind.
Lad kroppen finde ro, spændinger slippe, og nyd følelsen af indre balance og velvære.
Åndedrættet og lydmeditation om fundament til et nervesystem i ro
Oplever du at dit åndedræt føles anspændt og at kroppen og nervesystemet er mere i kamp/flugt end i ro?
Så kan denne workshop være noget for dig.
I en rolig og tryg stemning laver vi øvelser, der skaber kontakt til kroppen, så åndedrættets bevægelse får mere plads.
Du får konkrete redskaber til selv at finde ro i nervesystemet på enkle måder.
Vi afslutter med afspænding og lydmeditation, hvor du kan ligge og slappe af til lydene fra gong, syngeskåle
og andre meditative instrumenter.
At give din krop og dit åndedræt et bevidst fokus, kan hjælpe dig til at fokusere din opmærksomhed og gøre dig mere nærværende.
Nærvær kan hjælpe dig til mere ro og balance i nervesystemet, selv i små korte pauser i løbet af dagen.
Kontakt til kroppen og specifikke åndedrætsøvelser kan derfor både være nøglen til større nærvær,
men også velvære og fysisk energi i hverdagen.

Lydene fra gongerne og syngeskålene – deres bølgende vibrationer – er som et helt orkester for krop og sind.
Et miks af dybe, mellem og høje toner, som ”bader” dig i lydbølger.
Lydbølgerne og vibrationerne fra gongen giver en naturlig og hurtig afslappende effekt i kroppen.
Lydsansninger er på et helt andet niveau end at lytte til musik eller de lyde du nu er vant til,
da vi ikke skal forstå eller analysere lydbilledet – tværtimod.
Lydmeditation er ikke kun noget vi lytter til, men noget vi mærker med alle cellerne i kroppen.
Er du lydfølsom, kan du desuden sagtens have høretelefoner eller ørepropper i, kroppen modtager stadigvæk.
Vi lægger stor vægt på, at du:
· Har god plads til ro og nærvær
· Oplever hyggelige og rare omgivelser
· Føler dig tryg, afslappet og godt tilpas
· Får mulighed for at lære dit åndedræt at kende
· Får redskaber, som du kan bruge i din egen hverdag
· Kan nulstille dig selv gennem åndedræt og lydmeditation
· Er på et lille hold (max. 8 deltagere)
Det praktiske
Datoer:
Fredag d.10/10 kl. 12-14.30
Fredag d. 14/11 kl. 12-14.30
Hold:
Maks. 8 deltagere – små hold med ro og plads til dig
Adresse:
Selskovvej 39, 3400 Hillerød
Medbring:
Du skal bare møde op i behageligt tøj – Vi har måtter, skind, tæpper, puder og te/vand klar til dig.
Pris for forløbet:
pr. person :
Normal pris 1.200,- kr.
Efterårs tilbud 850,- kr.
Unge under 25 år & pensionister
1 person: 350 kr.
Tilmelding inden d. 24/10 på sms til Camilla (31251144) med navn og antal, du modtager efterfølgende betalingsinfo.
Melder du afbud mindre end 14 dage før, refunderes 50 % af deltagerprisen – du er velkommen til at give din plads til en anden.

Vi glæder os til at se dig
Camilla Hey
Holistisk vejleder & gongspiller
&
Zita Fejerskov Andersen,
Åndedrætsterapeut og kropsterapeutisk yogainstruktør
Har du spørgsmål?
Skriv/ring endelig til Camilla tlf. 31251144 / Zita info@zens2move.dk – vi svarer med glæde.
Skru ned for tankerne og mærk kroppen finde ro
![]()
![]()
"Tusind tak for en helt særlig og nærende workshop.
Jeg kom med et lidt højt og uroligt åndedræt, som ofte følger med en travl hverdag — men i løbet af de tre timer skete der noget. Med jeres rolige guidning, bevidste brug af redskaber og den trygge ramme, fik jeg lov at lande blidt i min krop.
Det var en sanselig rejse ind i åndedrættets dybde. Det var rørende at mærke, hvor lidt der egentlig skulle til, når det bliver gjort med nærvær og omtanke.
Gong bath’et var en smuk afrunding – som om vibrationerne smeltede den indre stilhed ud i hver en celle. Jeg gik derfra med en dyb følelse af lethed, ro og glæde.
Det er længe siden, jeg har følt mig så forankret og i balance.
Jeg kan varmt anbefale workshoppen til alle, der har lyst til at mærke sig selv lidt mere – og trække vejret lidt dybere.
vender helt sikkert tilbage hvis lejlighed![]()
Jeg troede egentlig, at jeg havde en god kontakt til min krop, men åndedræts- og kropsøvelserne med Zita fik mig i den grad til at mærke mig selv! De første øvelser gav mig intens varme i hele kroppen og lidt svimmelhed, men ret hurtigt bredte der sig en behagelig følelse i hele kroppen. Jeg har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at lytte til sin krop og at trække vejret - det er jo selve forbindelsen mellem krop og sjæl!
Efter at have arbejdet med krop og åndedræt var det helt vidunderligt, at ligge lunt, blødt og helt afslappet og blive ’badet’ i lydene fra Gong’er og syngeskåle mm. Jeg faldt ind i en meditativ tilstand, hvor der bare var ro og smukke lysende farver. Tak for en på alle måder sanselig og berigende oplevelse, jeg kan kun varmt anbefale forløbet med Zita og Camilla.
![]()
Virkelig behageligt og afslappende oplevelse