Rolig og nærværende
Folk vil sige om dig
At du er omsorgsfuld med hjertet på rette sted. Du skaber stabilitet og sørger for en god stemning omkring dig
Mulige udfordringer foran kameraet
Det betyder meget for dig at få tid til at lande og falde til ro – det sørger jeg selvfølgelig for. Se videoen inden fotograferingen, så du føler dig tryg ved, at jeg guider dig hele vejen. Jeg ved, det kan være uvant at stå foran kameraet, men jeg vil gøre mit for, at fotograferingen bliver let, sjov og afslappet, og bringer din varme og imødekommende personlighed frem.
Giv opmærksomhed til
Tænk over, hvad der løsner op og skaber energi i blikket og kroppen. Mind dig selv om en sjov eller glædelig oplevelse. Forkæl dig selv dagen før med lidt nydelse, hyggeligt selskab med venner eller en gå- eller løbetur, så energien og kroppen bliver opladet.
Tøj
Vælg tøj, du føler dig godt tilpas i, og som afspejler dig og dit arbejde. Medbring gerne en ekstra overdel, så vi kan vælge sammen. Enkelhed i farver og rene snit giver et harmonisk og roligt udtryk. Undgå store mønstre, logoer og tekst, der kan tage fokus fra dit ansigt.
Hår og makeup
Kom, som du føler dig bedst tilpas – lidt festligt eller helt naturligt. Jeg har pudder til at dæmpe glans og saltvandsspray til struktur eller hold, hvis det er nødvendigt.
3 Fif til dig
Forkæl dig selv dagen før eller om morgenen på selve dagen. Spis god mad, vær i godt selskab med venner, og gør ting, der giver dig glæde – så møder du op med overskud og fyldt af nydelse.
Få lidt energi i kroppen inden fotograferingen. Løb en frisk morgentur, eller lav den aktive åndedrætsøvelse – det hjælper med at løsne kroppen og skabe energi i kroppen.
Du kan roligt slappe af og glæde dig. Jeg har 25 års erfaring med at hjælpe folk til at føle sig trygge foran kameraet. Jeg er tålmodig og forstående – de fleste synes, det er svært at stå foran kameraet, inklusiv mig selv. Sig endelig til, hvis der er noget, jeg skal være opmærksom på.
Aktiv åndedrætsøvelse
Hvor du kan få mere energi i kroppen og samtidig slippe tanker og eventuel nervøsitet.
Øvelse
3 indåndinger ind gennem næsen, mens du svinger armene ud til siderne og op over hovedet og ud til siderne igen.
Afslut med en udånding, hvor du svinger armene ned mod fødderne og giver slip.
Kan laves om morgenen eller lige inden fotograferingen