Tema- og teambuildingdage i naturen
Flere og flere virksomheder opdager, at naturen rummer noget, som mødelokalet ikke kan.
I naturen falder tempoet, vi slipper maskerne, og det bliver lettere at mærke, hvad der betyder noget, plads til nye ideér – både for den enkelte og for fællesskabet.
Jeg tilbyder temadage, teambuilding eller længere forløb, hvor naturen bruges aktivt til at styrke trivsel, samarbejde og forankring i virksomhedens værdier.
Eksempler på naturbaserede virksomhedsforløb
🌿 Sansende temadag med fokus på ro, samarbejde og nærvær
🌿 Naturvandring for ledelsesteam med fokus på værdier og retning
🌿 Bålsamtaler om trivsel, forandringer og fælles vision
🌿 Natur teambuilding med bevægelse, stilhed og refleksion
🌿 Nye og sjove aktiviteter
🌿 Nye oplevelser gennem sanserne
🌿 Finde ro og plads til nye tanker
Hvordan foregår en naturbaseret temadag eller event?
En naturbaseret temadag foregår ude – dér, hvor naturen får lov at være levende. Vi bevæger os væk fra mødelokaler og dagsordener og ind i et rum af nærvær, ro og inspiration. Dagen formes omkring naturens rytme, sanserne og det menneskelige møde.
Jeg skaber et trygt og roligt forløb, hvor deltagerne guides gennem sansende øvelser, refleksioner og samtaler i naturen. Der kan indgå stille gåture, naturbaserede dialoger, små kropslige øvelser, symbolarbejde, kreative processer eller bålsamtaler – alt efter tema, årstid og gruppe.
Tema- og teambuildingdage i naturen
En temadag i naturen kan give ny energi og klarhed – uden præstationspres og PowerPoints.
Dagen bygges op omkring sansning, refleksion og nærvær i naturen. Det kan være stille øvelser, bevægelse, naturbaserede samtaler eller kreative processer omkring bål, hvor alle får plads til at bidrage.
Her opstår et fælles rum, hvor kolleger mødes som mennesker frem for roller. Det skaber ægte kontakt, tillid og fællesskab – og ofte spirer nye idéer og løsninger helt naturligt.
Find jeres fælles værdier i naturen
Naturens rytme hjælper os med at mærke, hvad der virkelig har betydning.
Når vi arbejder med værdier i naturterapi, foregår det sanseligt og oplevelsesbaseret – ikke gennem lange samtaler, men gennem nærvær, symbolik og kropslig erfaring.
Hvad føles bæredygtigt for jer som team?
Hvad nærer jeres arbejdsfællesskab?
Hvilke værdier kan vokse i det klima, I skaber sammen?
Når naturen får lov at spejle jeres proces, bliver værdierne ikke bare ord på en plakat – men noget, der mærkes, leves og integreres i hverdagen.
Dagen kan have forskellige temaer
Fællesskab og trivsel – at mærke ro, samhørighed og glæde i naturen
Værdier og retning – at finde tilbage til det, der betyder noget
Naturens rytme som spejl – om balance, flow og samarbejde
Sanselig ledelse og nærvær – at bruge naturen som læringsrum
Kreativitet og fornyelse – at lade naturen åbne nye perspektiver
En dag med jordforbindelse og inspiration
Alt foregår i et roligt tempo, hvor der er tid til at mærke sig selv og hinanden. Dagen kan vare et par timer eller et helt dagsforløb – alt efter behov.
Der er plads til stilhed, samtale, grin og refleksion – og ofte opstår der noget helt særligt, når deltagerne begynder at sanse fremfor at tænke.
Jeg tilpasser hvert event til gruppens behov, stedets muligheder og årstidens energi.
Praktisk
Kan foregå i skoven omkring Hillerød, Gribskov eller ved Esrum Sø – eller et grønt område nær jer
Jeg medbringer alt nødvendigt udstyr, herunder siddeunderlag, te og evt. bålgrej
Deltagerne skal blot møde op med nysgerrighed, passende tøj og lyst til at være til stede i naturen
naturterapi for virksomheder, teambuilding i naturen, trivsel, værdier, samarbejde, naturbaseret ledelse, sansedag, teamudvikling