HEYLANd

SØVN - min erfaring

Jeg har selv kæmpet med søvnen i over 10 år og genkender mange af de udfordringer, jeg har nævnt – læse mere
Det kunne være frustrerende at være træt og ikke kunne falde i søvn, mens tanker sneg sig ind nat efter nat.
Min bekymring for helbredet voksede, og jeg følte mig ofte magtesløs.

Jeg har prøvet mange råd og metoder. Mange virkede kun kortvarigt eller slet ikke, og langsomt sneg søvnproblemerne sig ind igen.
Det var nedslidende og frustrerende – for søvn er ikke bare søvn, den er livsenergi, restitution og overskud.

I dag er jeg dybt taknemmelig for at sove godt igen. Selvom der stadig kan komme en nat,
hvor søvnen driller, har jeg nu forståelsen og redskaberne til at ændre kurs, så jeg sover bedre næste nat.

Vi er alle forskellige, men at lære at lytte til kroppen, se vores mønstre
og møde os selv med selvkærlighed, nærvær og ro er en frihed, jeg ønsker at dele med dig.

Dette forløb er ikke et quick-fix eller mirakelkur, men en inspiration til en holistisk livsstil og selvkærlige værktøjer,
hvor vi sammen finder ud af, hvad der fungerer bedst for dig.

Det vigtigste, jeg har lært, er:
Du er unik, og der findes ikke én opskrift, der passer til alle.
Til gengæld findes der mange selvkærlige redskaber, som du kan mærke efter og finde ud af, hvad der er rigtigt for dig.

HVORFOR ER SØVN SÅ VIGTIG:

  • Søvn er kroppens naturlige reset – både fysisk og mentalt

  • Immunsystemet styrkes, så kroppen bedre kan bekæmpe sygdom

  • Hukommelse og indlæring forbedres, når hjernen bearbejder dagens indtryk

  • Hormonerne balanceres, hvilket påvirker humør, appetit og energi

  • Muskler, væv og celler repareres og genopbygges under dyb søvn

  • Søvn understøtter en stabil fordøjelse og stofskifte

  • Følelser og stress håndteres bedre, når nervesystemet får ro

  • Manglende søvn kan øge uro, rastløshed og overvældelse – især hvis luft-elementet (Vata) er ude af balance

  • En regelmæssig søvnrytme skaber stabilitet og jordforbindelse i hverdagen

  • God søvn er en af de mest naturlige former for selvomsorg

 

Vi er alle forskellige. Nogle har brug for at bevæge kroppen, andre skal have stilhed, musik eller tryghed for at finde ro i tankerne og kroppen. Jeg har gennem årene trænet mit nervesystem til at finde ro i naturen. Når jeg er omgivet af træernes rytme, vinden og fuglenes lyde, kan mit hoved give slip, og søvnen kommer lettere.

 

Kæmper du også med søvnproblemer, så er der hjælp at hente. Der findes ingen hurtige tricks, men når du begynder at ændre din livsstil og give kroppen de rette betingelser, kan du skabe en ro, der holder i længden.

 

Læs mere om mit søvnforløb her.

 

 

Alle mine indlæg er tænkt som inspiration og deling fra min rejse.
Husk, at vi alle er på hver vores rejse, forskellige livsformål og baggrund.
Vi er forskellige både i krop, sind, oplevelser, sanseindtryk og følelser.
Mærk efter, hvad der er rigtigt for dig, og hvad dit næste skridt skal være.