AYURVEDA

VORES FORSKELLIGHEDER
– EN VEJ TIL AT FORSTÅ HINANDENS NATUR

 

Har du tænkt over, hvor forskellige vi mennesker egentlig er?
Ikke bare i krop og sind – men i vores rytme, energi og den måde, vi møder livet på.
Nogle har altid gang i noget nyt, fulde af idéer og bevægelse.
Andre går mere direkte til værks, har et klart mål og et stærkt drive.

Og nogle foretrækker ro, hygge, stabilitet og tryghed – de mærker verden gennem nærvær og sanselighed.
Inden for Ayurveda beskrives disse forskelligheder gennem tre grundlæggende elementer:

3 grund elementer

LUFT, ILD og JORD.

De er ikke bare symboler – de viser, hvordan vores energi bevæger sig, og hvordan vi bedst trives i krop, sind og liv.

Vi rummer alle tre elementer, men ofte er én eller to mere fremtrædende og præger vores måde at tænke, føle og handle på.

 

LUFT-ELEMENTET

Har alle antennerne ude og oplever verden gennem bevægelse og nye sanseindtryk.
Er forbundet med lethed, bevægelse, høj energi og mange idéer.
 Elsker inspiration, forandring, spontanitet, variation og liv.


Når LUFT’en er i balance, mærkes livet som frit, kreativt, høj energi og levende.
Der er lyst til at skabe, lege og lade sig bevæge af det, der sker omkring én.


Ved ubalance kan det føles som en pludselig storm – energien skifter hurtigt og ofte.
Tankerne myldrer, søvnen bliver urolig, der opstår for mange idéer, manglede energi og fokus og kroppen kan føles rastløs.

ILD-ELEMENTET

Forstår verden gennem klarhed, målrettethed og handlekraft.
Er kraften, der skaber forandring, vilje og retning.

Når ILD’en er i balance, giver det klarhed, mod, engagement og passion – og bliver ved, så længe ilden brænder.
Der er lyst til at udvikle sig, tage ansvar og handle.

Ved ubalance kan ilden blive for stærk – der stilles store krav, arbejdes for hårdt, eller der trænes for meget. Irritation, kritik og manglende tålmodighed kan vise sig, især når tingene ikke går hurtigt nok.


JORD-ELEMENTET

Mærker verden gennem ro, nærvær og sansning – og er ofte den, der omsorgsfuldt sørger for, at alle har det godt. Er stabil, roligt tempo og meget trofast – elsker nydelse og hygge.


Når JORD’en er i balance, mærkes livet som stabilt, omsorgsfuldt og fyldt med nærvær.
Der er glæde i det enkle, nydelse i sanserne og tryghed i det kendte.


Ved ubalance kan kroppen føles tung, energien lav, og der kan opstå modstand mod forandring. Det kan blive svært at komme i gang, tage nye initiativer eller bryde ud af gamle vaner.

Én art, tre personligheder – naturens måde at vise mangfoldighed på. Men hver med sin unikke energi og livsrytme.

 

Måske genkender du dig selv i én eller flere beskrivelser – eller ser dem hos dem, du omgiver dig med.
Når vi ser vores egne og andres forskelligheder, kan vi møde os selv og hinanden med mere forståelse, rummelighed og ro.

Vi kan støtte og løfte hinanden – netop fordi vi er forskellige og har brug for hinandens forskelligheder.

 

—————————————-

Alle mine indlæg er tænkt som inspiration og deling fra min rejse.
Husk, at vi alle er på hver vores rejse, forskellige livsformål og baggrund.
Vi er forskellige både i krop, sind, oplevelser, sanseindtryk og følelser.
Mærk efter, hvad der er rigtigt for dig, og hvad dit næste skridt skal være.

 

—————————————-